Hudløs
Hudløs og sÃ¥rbar. Der hvor alle parader, facader og forsvarsværker er lagt til side, og der er direkte adgang ind til sjælen, hvad det nu ellers er for en størrelse. Der hvor der er risiko for at brænde fingrene, og blive sÃ¥ret pÃ¥ sjæl og krop. Øj mand, et farligt sted at være… eller ?
Når jeg rejser mig efter en meditation og i slowmotion giver mig i kast med dagligdags trivialiteter, samtidig med at jeg tillader at mærke mig selv. Så er det at disse tilsyneladende meningsløse opgaver pludselig giver mening. Jeg er hudløs og sårbar, men kun udsat for den kritik jeg selv kan finde på at rejse.
Når jeg griber guitaren og tillader mig selv at mærke mit inderste, så er det at fingrenes dansen over gribebrættet bliver til musik. Jeg er hudløs og sårbar, og det kommer til udtryk i tonerene.
Når jeg sidder med min kæreste, og vi kigger hinanden i øjnene og giver udtryk for hvad der sker inde bag facaden. Jeg er hudløs og sårbar og der hvor jeg kan mærke hende. Og mig selv med. Med en snærende bagvedliggende fornemmelse af afhængighed. Men hvad er det jeg i realiteten ser og mærker når denne sårbarhed bliver ubehagelig og svær at være i? Når savnet af hende melder sig? Denne potentielle smerte der ligger som komplementær størrelse til det frydefulde. Det er lige der jeg ser og mærker mig selv.
Egentligt, når lige man er kommet sig over den værste frygt for at være blottet, så er det en tilstand der virkelig flytter. Det er der det hele får mulighed for at blive betydningsfuldt.
Måske i grunden jeg er ved at være lidt afhængig af den, hudløsheden.
Iiiiihhh Jomme!
Jomme, Jomme, Jomme…
Bliver sgu` så rørt, når du ruller dig ud på det emotionelle plan.
Men du gør det også godt
Sender dig lige een af mine yndlingstekster fra mit elskede band Depeche Mode i en kommentar senere (skal lige grave den frem…)
JEG synes at det er en smuk tekst, som har givet mig reflektioner både til Jesus & hende den lækre A.?
Der er jo ingen musik tilknyttet, så bare ifør dig sporer, vest & din 50 gallon Stetson og nyd det
Only when I loose myself.
It`s only when I loose myself,
In someone else,
That I find myself,
I find myself…
Something beautiful is happening inside of me,
Something sensual,
It´s full of faults and mystery,
I feel hypnotized,
I feel paralized,
I have found heaven…
There´s a thousand reasons,
Why I shouldn´t spend my time with you,
For every reason not to be here I can think of two,
You keep me hanging on,
Feeling nothing`s wrong,
Inside your heaven…
I can feel the emptiness inside me fade and disappear,
There`s a feeling of contempt now that you are here,
I feel satisfied,
I belong inside,
Your velvet heaven…
Did I need to sell my soul,
For pleasure like this,
Did I have to loose control,
To treasure your kiss…?
Did I need to place my heart,
In the palm of your hand,
Before I could even start,
To understand…?
It`s only when I loose myself,
In someone else,
That I find myself,
I find myself…
Copyright belongs to depechemode.com Records.
Tak for den Fætter
Rigtig god tekst, der rammer ret præcist. Den beskriver det evige dilemma mellem at være sig selv - selfcontained, so to speak - og så afhængigheden af andre mennesker. De to tilstande er på en eller anden måde gensidigt afhængige.
Uden et andet menneske at spejle sig i er det umuligt at “se” sig selv, og uden at kunne se sig selv kan man ikke lade et andet menneske komme tæt pÃ¥…
En cirkulær reference. Lige til at blive rundtosset af.
Glæder mig, at du kan lide teksten!
Og som du selv beskriver - er den bare SÃ… rammende!
At give slip, at overlade sin sjæl og sit hjerte til noget “andet”/en anden…
Og netop i dét stadie, kan du bedre betragte dig selv extrovert - dine håb, dine ønsker, dine drømme.
F… - vi er DYBE nu.
Dét kræver et glas rødvin.
Cheers, old sport
Joheee… dybe, mÃ¥ske…
Tilstanden du beskriver som værende extrovært betragtende, er ikke nødvendigvis særlig dyb. Den kræver blot lidt øget opmærksomhed. Indadrettet opmærksomhed vel at mærke. Plus en smule fordomsfrihed og nysgerrighed. Det “dybe” kommer sig vel mest af at det er en tilstand som man ikke kan læse sig til, eller pÃ¥ anden mÃ¥de intelektuelt forstÃ¥. Den skal opleves og fÃ¥r for udenforstÃ¥ende derfor dette dybe islæt, og omgæring af mystik.
Det med at drømme og håb bliver tydligere ser jeg som en sideeffekt - eller et resultat af - at få et tydligere billede af sig selv. Sine tanke og handlemønstre, eller selvbilleder for nu at dække lidt bredere. Når man bliver istand til at betragte disse selvbilleder på en kærlig, rummende og empatisk måde, bliver det langt lettere at acceptere sig selv som den man ER. Altså HELE paletten, og ikke kun de sider man selv holder af.
Og viola… Der kommer nøglen til de autentiske drømme, hÃ¥b og ønsker.
F… - I´m lost here
Du sku nok ikke ha’ drukket det rødvin alligevel, hva’?
Av min skal!
Skulle nok ha` holdt mig til den ægte Ribena?
Hvorfor stoppede du mig ikke